Hvad gik kompromisset ud på?

JURI’s forslag, en del af Kommissionens Omnibus I-pakke, ville:

• Begrænse CSRD-rapportering til virksomheder med over 1.000 ansatte og €450 mio. i omsætning.

• Begrænse rapporteringsomfanget for store virksomheder og gøre det frivilligt for øvrige.

• Lade sektorstandarder være vejledende og primært fokusere på kvantitative data.

• Indføre en digital portal for rapporteringshjælp.

• Hæve CSDDD-grænsen til 5.000 ansatte og €1,5 mia. i omsætning.

• Skifte fra EU-ansvar til national håndhævelse.

• Gøre due diligence risikobaseret frem for universel.

Kritikere mener, at dette svækker EU’s ESG-lederskab og underminerer ansvarlighed i erhvervslivet. Fortalerne for Omnibus I-pakken mener derimod, at bæredygtighedskravene vil svække EU’s konkurrenceevne, da virksomhederne skal bruge mange ressourcer på rapportering.

Omnibus I -forhandlinger

Omnibusforhandlingerne udspringer af EU’s bølge af bæredygtighedsregler, som er blevet kritiseret af europæiske politikere for at være for omfattende for virksomhederne i praksis. For at imødekomme kritikken samlede Kommissionen en række justeringer i én samlet pakke – den såkaldte Omnibus. Formålet er at forenkle og lette reglerne, men samtidig fastholde EU’s grønne ambitioner, hvilket har udløst debat om balancen mellem klimaansvar og konkurrenceevne.

Den 13. oktober 2025 stemte Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI) for et kompromis, der ville skære markant i EU’s bæredygtighedsregulering. Men blot ti dage senere blev processen sat i bero: Europa-Parlamentet har afvist at godkende mandatet til forhandlinger med Rådet, og dermed er der åbnet for en ny runde forhandlinger – som kan gøre aftalen enten stærkere eller svagere.

Parlamentet siger NEJ

D. 22. oktober stemte et spinkelt flertal i EU-parlamentet imod aftalen om at lempe EU’s bæredygtighedsregler ud fra JURI’s forslag. Kompromisaftalen blev nedstemt snævert med 309 stemmer for, 318 imod og 34 undlod at stemme. Parlamentet har altså nægtet at gå videre med opstarten af forhandlingerne med rådet, og I stedet får alle grupper mulighed for at fremsætte ændringsforslag frem mod en ny afstemning i november.

En af dem, der stemte imod forslaget er danske Kira Marie Peter-Hansen fra SF som udtaler: “We have a second chance for a better deal on the sustainability omnibus!” på sin LinkedIn og understreger, at Greens/EFA er klar til konstruktive forhandlinger med de øvrige pro-europæiske grupper.

Kira Marie Peter-Hansen kritiserer EPP’s rolle i processen og kalder deres metoder for “blackmailing tactics” – en bemærkelsesværdig udmelding, der viser, hvor dybt splittelsen går. Hun fremhæver, at EU har brug for troværdige og håndhævelige bæredygtighedslove – ikke tomme løfter.

På modsatte side, er Moderaternes Stine Bosse, som stemte for kompromiset. Hun er bestemt ikke tilfreds med afvisningen af forslaget, da hun mener, at kompromisset ville styrke EU’s konkurrenceevne. Der er også risiko for, at et nyt forslag i stedet vil svække bæredygtighedslovgivningen yderligere, som den yderste højrefløj i EU ønsker. Kompromisets fortalere mener, at Europas konkurrencekraft er sat bagud, da kompromisset ville have hjulpet på en afbureaukratisering, som virksomhederne og højrefløjen efterspørger.

Afstemningen den 22. oktober foregik under hemmelig afstemning. Som oftest er MEP’ernes stemmer offentlige, men denne gang blev resultatet kun offentliggjort som tal: flertal eller ej. Greens/EFA stemte imod mandatet og fastholder, at forslaget ikke er forenkling, men afregulering.

Hvad betyder det for virksomheder og ESG-aktører lige nu?

• Midlertidig usikkerhed: Virksomheder, der var ved at tilpasse sig de nye krav, må nu afvente et revideret forslag.

• Mulighed for styrkelse – men også svækkelse: NGO’er, lobbyorganisationer, politikere, investorer og ESG-rådgivere får en ny chance for at påvirke lovgivningen.

• Politisk signal: Afvisningen viser, at et flertal i Parlamentet ikke vil acceptere en udvandet bæredygtighedsramme – eller at de ønsker en yderligere svækkelse af kravene til europæiske virksomheder.

  
  

Hvad sker der nu?

• Forhandlingerne i Parlamentet gentages frem mod den nye afstemning.

• 13 november: Europa-Parlamentet stemmer om Omnibuspakken igen.

• Slutningen af 2025 / begyndelsen af 2026: Forventet endelig vedtagelse af Omnibus I-pakken.