Empowering Consumers 2026
Fra september 2026 træder EU’s nye Empowering Consumers for the Green Transition-direktiv i kraft. Formålet er, at give forbrugerne reel mulighed for at vælge bæredygtigt – og samtidig stoppe den udbredte brug af uklare, udokumenterede og misvisende miljøpåstande.
Silja Sabalic
1/27/20262 min læsning


EU direktivet
Direktivet forbyder generelle udsagn som “grøn”, “klimavenlig”, “bæredygtig” eller “CO₂ neutral”, medmindre virksomheder kan dokumentere dem med solide, verificerbare data. Reglerne rammer især de mange virksomheder, der i dag bruger brede miljøbudskaber uden konkret evidens. Derudover bliver det forbudt at bruge private miljømærker, medmindre de er godkendt af EU – et vigtigt skridt mod at rydde op i det nuværende “mærkekaos”. Private miljømærker er certificeringer udviklet af virksomheder, brancheorganisationer eller NGO’er, og de er ikke reguleret af staten eller EU. De kan være nyttige, men må kun bruges, hvis deres krav er dokumenterbare og bygger på troværdige, verificerbare kriterier.
Direktivet stiller også krav om tydelig information om produkters holdbarhed, reparationsevne og forventet levetid. Forbrugerne skal kunne se, om et produkt er designet til at holde – eller om det er præget af planlagt forældelse. Det betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere både kvalitet og bæredygtighed i hele produktets livscyklus.
Har det betydning for danske SMV'er?
For danske virksomheder får reglerne stor betydning. De skærper kravene til ESG-data, dokumentation og kommunikation – og gør det risikabelt at kommunikere bæredygtighed uden et solidt datagrundlag. Til gengæld giver direktivet en klar fordel til de virksomheder, der arbejder seriøst med deres klimaaftryk og kan dokumentere det. De vil stå stærkere over for både kunder, samarbejdspartnere og myndigheder i en tid, hvor gennemsigtighed bliver en konkurrenceparameter.
Empowering Consumers for the Green Transition gør op med greenwashing og løfter barren for, hvad der tæller som troværdig bæredygtighedskommunikation. For virksomheder, der allerede arbejder datadrevet og transparent med ansvarlighed, er det en mulighed for at skille sig positivt ud. For alle andre er det nu, arbejdet skal i gang.


Fremtidsudsigter for direktivet
Direktivet er endeligt vedtaget på EU-niveau, og medlemslandene er i gang med at forberede implementeringen i national lovgivning. Det betyder, at reglerne ikke længere er “på vej” – de kommer. De næste måneder vil handle om, hvordan kravene konkret udmøntes i Danmark, og hvilke dokumentations- standarder virksomheder skal leve op til. For mange SMV’er er det derfor nu, man skal begynde at forberede sig, så man ikke sakker bagud, når reglerne træder i kraft d. 26. september 2026.
Green Survey har din ryg
Hvis det er lidt mange informationer at finde hoved og hale i, så fortvivl ej. Vi i Green Survey står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med at få styr på de data, dokumentationskrav og processer, der bliver afgørende under de nye regler. Vi gør det konkret og overskueligt – fra CO₂-beregninger og datagrundlag til ESG-kommunikation, der kan holde til myndighedernes og kundernes krav.
Hvis I vil være på forkant med de nye regler og undgå risiko for greenwashing, så lad os tage en uforpligtende snak om jeres situation og behov. Book et møde med os, og få en klar plan for, hvordan I bliver konkurrencedygtige og styrker jeres position i et evigt foranderligt marked.
Green Survey ApS
info@greensurvey.dk
© 2026 Green Survey ApS. Alle rettigheder forbeholdes
CVR-nr. 41873574

